Som nogen måske ved valgte vi, klanen, at tage på vandretur som sommerlejr i år. Vi valgte at gå Gerndarmstien, som går fra Padborg til Skovby i Sønderjylland. Ruten var rigtig flot, og gik langs kysten næsten hele vejen. Det blev udnyttet af Jonas og Christian, som fik en kold gyser i vandet på andendagen. I alt gik vi den 86 km lange rute på 5 dage. Tredjedagen var den længste, på 24 km (+ 5 km for Christian og Lex, som gik til Dybøl for at købe ind og hente vand). Hvis man tæller de km med som vi har gået uden for ruten rammer vi nok de 100 km i alt, og det kunne godt mærkes i kroppen på sidste dag. Rygsækkene var fyldt op, og vi har hver især gået med imellem 10-17 kg på ryggen. Jeg har vedlagt nogle billeder fra turen, og så kan det jo være at nogen bliver for fristet og selv må afsted. Vi kan i hvert fald varmt anbefale ruten :))
Hilsen Klanen (Christian, Lex, Jonas, Mikkel og Stine)